Vejret
Når solen skinner på havet, søerne og vandløbene, fordamper vandet fra overfladen og stiger til vejrs. Højt oppe i luften er der koldt, og det betyder, at vanddampen fortættes og bliver til skyer.
I skyerne samler vanddampen sig og bliver til vanddråber eller iskrystaller, der på et tidspunkt falder ned som regn eller sne.
Når regnen og sneen rammer jordens overflade, fordamper det meste med det samme igen. Andet strømmer gennem dræn og i afløbssystemet til vandløb og søer og ender efter kort tid i havet.
Kun en meget lille del af nedbøren siver ned til magasinerne med grundvand dybt nede i jorden.