Fra havet til havet

Vandet i havet fordamper og stiger til vejrs. På himlen bliver vanddampen først til skyer og senere til regn eller sne, der falder ned på jorden.
En meget lille del af regnen og sneen siver ned til grundvandsmagasinerne i undergrunden, og herfra pumper vi det op til vandværket.
Fra vandværket bliver vandet ledt ud til forbrugerne, og siden løber det i afløbssystemet til renseanlægget. Her renser vi det grundigt, inden vi leder det ud i vandløb og havet.