Miljø- og arbejdsmiljøpolitik:
Forsyning Ballerup vil levere vand, afløb og spildevandsrensning af høj kvalitet, høj miljømæssig standard og med den højest mulige forsyningssikkerhed.
Forsyning Ballerup vil:
- Arbejde for sikring af grundvandet og recipienterne til vores efterkommere.
- Til stadighed arbejde for sikring af levering af drikkevand af høj kvalitet og spildevandsafledning med så få gener som muligt.
- Reducere vores miljøpåvirkninger under hensyntagen til vores tekniske og økonomiske rammer.
- Medvirke til en bæredygtig forsyning og spildevandsudledning.
- Have høj grad af miljø- og arbejdsmiljøbevidsthed samt engagement.
- Integrere arbejdsmiljøet i alle aktiviteter på alle niveauer, således at ledelse og ansatte tager ansvar for sig selv og andre gennem et positivt engagement i arbejdsmiljøarbejdet.
- Være på forkant med udviklingen, både hvad angår arbejdsmiljø, klima, miljø og teknologi.
- Deltage i en åben dialog med vores interessenter, medarbejdere og forbrugere.
- Fremstå som et fælles ansigt udadtil og prioritere samarbejdet på tværs højt.
- Indtænke "Fair Trade" holdninger omkring økologi og bæredygtighed.
- Implementere miljøledelse og registrere det efter EMAS-forordningen.
- Implementere arbejdsmiljøledelse og certificere det efter OHSAS 18001.
- Overholde gældende relevante lovmæssige krav.
- Forebygge arbejdsbetingede skader og ulykker.
- Sætte fokus på hygiejne, tunge løft samt samarbejde, trivsel og kommunikation.
Miljømålsætninger:
Forsyning Ballerup vil:
- Gennem forbyggende vedligeholdelse sikre en rationel og optimal drift.
- Arbejde aktivt med at reducere vores klimapåvirkning.
- Aktivt medvirke til en forbedret miljømæssig adfærd hos forbrugerne.
- Opretholde et beredskab for at reducere konsekvenserne af drikkevandsforurening og andre uheld.
- Inddrage medarbejderne aktivt i miljø- og arbejdsmiljøanliggender, og sikre at de har forudsætninger for at opfylde de krav, der stilles til arbejdet, og at de er bevidste om deres egen indvirkning på miljøet.
- Stille krav til leverandører og entreprenører, der udfører arbejde på vores vegne om brug af miljørigtige løsninger og sikkerhedsforanstaltninger.
- Optimere energi-, råvare- og ressourceforbruget samt minimere affaldsprodukterne.
Opstille påvirkninger og mål samt løbende revidere og forbedre disse og herved opnå løbende forbedringer.